E/F Virum Stationsvej 141-149

Levetidsforlængelse af tag

Taget på ejendommen, der er fra 1958, var stærkt nedslidt. Det meste af den oprindelige mørtelunderstrygning var raslet ned, og tagstenene lå hulter til bulter på tagfladen – især omkring kvistene. I vinterperioden måtte ejendommens vicevært sommetider fjerne ½ meter fygesne fra ejendommens spidsloft. Da tagetagen er udnyttet, var det ikke muligt at forny understrygningen fra loftet. Løsningen har derfor været at fuge taget fra ydersiden. Herved har ejendommen udskudt en gennemgribende tagudskiftning i mindst 10-15 år for et beløb, der udgør under 1/5 af en tagudskiftning. 
Tegnestuen Svalebæk har under aftale om teknisk rådgivning og bistand forestået tilsyn med arbejdets udførelse og bidraget til en række tekniske løsninger, der sikrer at taget kan fungere frem til en udskiftning bliver nødvendig.
 
  • Vurdering af den tekniske løsning, særlig med fokus på ventilation af tagrum
  • Projektopfølgning og fagtilsyn under udførelse
  • Overordnet byggeledelse og styring med ugentligt tilsyn

Tegnestuen Svalebæk

Tegnestuen Svalebæk er en faglig kompetent og velkonsolideret, mindre arkitekttegnestue som rådgiver inden for en bred vifte af opgaver i alle byggeriets faser. Den tekniske rådgivning er tegnestuens spidskompetence.

Kontakt